Hjulet sat igang.
Efter nyheden er blevet officiel og kæresten kontrakt er skrevet under, er der for alvor kommet skub i tingene. Praktiske gøremål og vigtige møder fylder kærestens kalender og for hver dag der går, falder flere ting på plads.
De sidste familiemedlemmer er blevet underrettet de sidste dage og vennerne fik besked igår, så nu ved de fleste besked og ikke mindst sørger rygtet for at alle snart har hørt nyheden. Hvilken befrielse det er, at kunne snakke åbent om det nu. Selvom nyheden også giver en masse nye spørgsmål. Mange af de samme kæresten og jeg har taget på tomandshånd. Nogle har vi fundet svarene på. Andre har vi ikke. De sidste er ikke sjove at blive stillet igen og igen, men det er nok svært at komme udenom. Alt andet lige er det bare rart at kunne snakke åbent om det. Bare dét gør det lettere at tackle nogle af de lidt tungere spørgsmål.
At der for alvor er sat gang i tingene, gør det endnu mere realistisk og hÃ¥ndgribeligt end nogensinde. Det sker faktisk. Den verden vi har haft sammen i over to Ã¥r kommer til at forandre sig markant. Om under en mÃ¥ned. Det er meget lettere at forholde sig til nu, end det var omkring jul, hvor alt virkede som én stor uklar grød. Men stadig synes jeg det er hÃ¥rdt at tænke pÃ¥, at kæresten snart rejser. Nogle dage hÃ¥rdere end andre…
Kommer i hvert fald til at fylde min hverdag med en masse ting, der kan tage min opmærksomhed lidt væk fra savnet. Allerede nu er jeg så småt begyndt at kigge efter mulige jobs i Nepal. Alternative løsninger bliver overvejet og kæresten kommer med sine input. Hjulet er også sat i gang for mit eget vedkommende. Alle følehorn er ude og mails farer rundt til forskellige kontakter rundt om i Verden. Jagten bliver nok intensiveret når først kæresten er rejst.
Indtil videre drejer det sig om at få ham gjort klar og give den hjælp jeg kan. Være så meget sammen som muligt og bare nyde tiden sammen. Tage del i hans mange beslutninger og hans glæde ved dette nye kapitel i sit liv. Et kapitel jeg glæder mig til at følge og forhåbentlig blive en større del af i fremtiden.
