En hånd i hver af mine. Så små at de nærmest forsvandt i min knyttede hånd. Alligevel plantede de små hænder store følelser i mig. Munden kørte begejstret på begge “nevøerne” uafbrudt, fordi de havde en masse de ville fortælle, siden vi sidst havde set hinanden. Jeg forsøgte på bedste vis at følge begge nevøers talestrøm og svare med lige stor opmærksomhed.

Turen gik gennem Søndermarken for at komme i Zoologisk Have. De to nevøer på hver side og deres forældre med store smil ved siden af. Store smil fordi de nød at det ikke var dem drengene hev i fra begge sider, men samtidig så de ud til at nyde gensynsglæden mellem os tre. Drengene er min kusines tvillingedrenge på knap fire. Fordi jeg ser min kusine som min storesøster, og af og til referer til hende som sådan, fordi det er nemmere end at forklare vores særlige bånd, betragter jeg også drengene som mine nevøer. De to drenge har stor betydning for mig og en ganske særlig plads i mit hjerte. Sammen med dem er jeg virkelig i syvende himmel og fyldes med glæde.

Deres positive og uspolerede sind smitter ubeskriveligt. Sammen med dem kan alt andet være ligemeget. Så kunne jeg gå hele dagen og kigge på dyrene, lytte til alle deres observationer og spørgsmål. Have samme ukomplicerede syn på tingene. Deres smil og grin smelter en voksens overdrevne selvkontrol. Selv når de larmer lidt, roder eller ikke lystre, er overbærenheden stor.

At se dem lege, pjatte og hygge med kæresten var bare rørende. Hans bløde væsen og deres begejstring. At høre drengenes mange spørgsmål fremkaldte høje grin hos os andre. Det er noget af det helt fantastiske ved små børn. Ordene kommer uden større tilbageholdenhed, men derimod med et barns lidt naive og nysgerrige syn på verden. Spørgsmålene er ikke pakket ind, men kommer i en lind strøm. Som da en af drengene pludselig blev nysgerrig efter hvorfor kæresten og jeg ikke bor sammen. “Er det fordi R. prutter?”, blev der straks spurgt med det største smil. Der måtte jeg simpelthen kigge væk og sluge det største grin nogensinde.

Da min kusine og hendes mand spurgte om jeg ville stå fadder til de to fantastiske drenges kommende lillebror eller -søster, blev jeg vildt stolt og sagde med det samme ja. Alt for at have dem i mit liv. Jeg ønsker at være en del af den kommende baby og drengenes liv. Fordi min kærlighed til dem fra første gang jeg så dem, har været af ganske særlig karakter.

Efter en smuk aften og en festlig åbning af World Outgames, gjorde det ondt at vågne søndag morgen, til nyheden om at tre deltagere efter åbningen var blevet overfaldet pga. deres seksualitet. Netop nu hvor Danmark skulle vise sig som et godt og sikkert værtsland. Men var også ærgerlig fordi den triste nyhed uundgåeligt kom til at kaste en svag skygge over den festlige lørdag aften på Rådhuspladsen.

Samtidig understregede overfaldene hvilken betydning det har, at der kommer mere fokus på netop dette emne. Så uanset hvor trist det endelig er at nogen overhovedet bliver overfaldet, kan man vende det om og sige at hvis det endelig skulle ske, så er det godt det skete nu, hvor bevågenheden er stor. Budskabet bliver i hvert fald understreget og behovet for et arrangement som Outgames cementeret.

Men stadig er det virkelig ærgerligt at det skulle ske efter så flot en aften. En aften hvor folk stod tæt på hele Rådhuspladsen, på vejene omkring, på hotellernes balkoner og i åbne vinduer. Alle sammen for at følge festlighederne på den store scene. Det var fantastisk at mærke dette sammenhold omkring arrangementet. Da indmarchen med de flere tusinde deltagere gik i gang, blev jeg rørt af at mærke den enorme opbakning, se den store deltagelse og glæden i folks øjne. Mest imponerende og rørende var det at se deltagerne fra de lande, hvor det at stå så åbent frem, kan medføre hårde straffe. Men også på deres læber var smilene store og stoltheden glimtede i deres øjne. Stemningen gik helt ind under huden og fik porerne til at sitre. Sitre af stolthed, lykke og glæde.

Men selve showet var også imponerende. Artister og kunstnere afløste hinanden i en lind strøm. Dansere på catwalken og artister i reb og trapez i luften. Musikken bragende ud af højtalerne og en hav af projektør-lyskegler dansede i takt over den mørke himmel. Under et af de store numre med akrobater og artister, der elegant og imponerende kastede sig rundt i diverse redskaber i luften, lød der et overdøvende begejstret suk fra pladsen, da hvad der lignede store krystaller fyldte luften og glimtede i de mange lyskegler. Det viste sig dog at være enorme regndråber. Men i stedet for at forlade showet slog folk paraplyerne op eller satte smilet på læberne. Opbakningen blev ved showet lige indtil Annisette lukkede af med sin fantastiske stemme og den officielle Outgames sang.

Efter de triste nyheder søndag morgen og irritationen havde lagt sig, gik turen mod Valby og Grøn Koncert. En stor folk venner var samlet og den festlige stemning endnu engang i hus. Alle hyggede sig og havde det sjovt. Uden at tænke over det fik trygheden flere til, ikke at skjule kærligheden. Kram blev givet og fingre blev flettet. Uden at noget virkede provokerende eller krænkende.

Alligevel stod der en mindre flok bag ved os, der sidst på dagen fik samlet sig mod til, åbenlyst at provokere mine venner og mig med pga. vores seksualitet. Til at starte med ignorerede vi dem bare, som så mange gange før, men på et tidspunkt da en af dem havde stået og snakket til min nakke et stykke tid, slog det klik for mig. Morgenens irritation blussede for alvor op igen, og for første gang hidsede jeg mig op og sagde fra over for den type provokation. Raseriet bruste i mig og kun en smule fornuft og en beroligende hånd fra kæresten, holdt mig tilbage fra at springe på ham. Aldrig før har jeg følt mig så provokeret. Under alle omstændigheder trængte mit budskab åbenbart klart igennem, for ham og hans venner lod os være resten af aftenen. Alligevel tog det noget tid for mig at falde ned igen. På grund af sådan en idiot!

Det er virkelig aftener som igår, at jeg hader at arbejde om lørdagen. Men jeg burde nok have været forudseende om taget fri den kommende uge, hvis jeg gerne ville have været med til de mange fester der bliver holdt. Det har jeg så ikke gjort, hvilket jeg må bøde for nu om man vil. I hvert fald sidder jeg lige nu med trætte øjne og en svag rumlen i maven og skal på arbejde.

Heldigvis havde jeg så meget selvkontrol at det ikke endte galt, selvom stemningen og oplagte muligheder, ellers ikke gjorde det svært at blive rigtig fuld og feste igennem. Allerede tidligere på aftenen da vi mødtes på Oscar summede det af liv overalt og det var svært at komme både frem og tilbage. At det dryppede lidt - til tider meget - fra oven, kunne ikke ses på den samlede flok. Mange stod udenfor og lo og drak. Stemningen var allerede i top. Fremmede ansigter smilte bag ølglassene og fremmede gloser fløj gennem luften. Deltagere til Outgames havde i den grad indtaget baren. Selv opgav jeg at holde øje med om der var nogen jeg kendte eller ej. Havde allerede efter fem minutter fået øjenkontakt med en “turist” som jeg kom til at smile til, så jeg efterfølgende måtte forklare at jeg altså havde kæreste på, og at utroskab ikke er en sportsgren under Outgames. I stedet lagde jeg koncentrationen på min egen drink og vennerne. Men vi havde også en fin fest for os selv.

Egentlig holdt jeg godt igen, men den kendsgerning at jeg skulle op på job i baghovedet. Lod vennerne drikke, imens jeg bare snakkede livligt med og grinte lige så højlydt. Der hvor det gik galt var, da vi gik videre til DANSK-fest og kom ind til fri bar. Så ér det altså svært at være helt så mådeholdende. I hvert fald blev en del lange tynde glas tømt med en forestilling om, at aftenen stadig var så ung at jeg sagtens kunne nå hjem at sove. Men men men, som så mange gange før halter forstanden lidt efter når blodet bliver fortyndet med alkohol. I hvert fald synes jeg pludselig ikke det var så vigtigt at komme hjem i seng. I stedet festede jeg videre med vennerne og de mange andre jeg mødte til festen. Venner og veninder dukkede op og skulle selvfølgelig også hilses pænt på. Det vil sige med et ordentligt skål.

Da den næste uge nu engang er “homo-uge” var DANSK også gået gay, med pornofilm på væggene, gogo-dansere i hotpants eller mindre, udklædte gæster og glitter på væggene. Ikke mindst blev festen holdt på homoernes gamle højborg PAN, så minderne var mange. Trods fantastiske omgivelser og festligt selskab, måtte jeg godt støttet af kæresten til sidst bide i det sure æble og forlade festen inden det gik helt galt. Hvilket jeg ikke fortryder nu. Trods alt. Men der er selvfølgelig også fest i massevis hele den næste uge, så chancen for at blive fuld og have en fest kommer nok igen. Men når livet er skønt, er hver dag en fest!

- Lige med undtagelse af når man skal på job efter en bytur…

Byen summer af det. Regnbueflaget er hængt på Magasins facade, og da kæresten kom hjem fra en tur på Strøget forleden, fortalte han hvordan hans gaydar var kommet på overarbejde. Selv min egen mere eller mindre ikke-eksisterende gaydar, er begyndt at gøre udslag. Så noget er der i luften. Homoseksualitet. Så alle homofober, skrid ud af byen. Den næste uge er København vores.

Pride Week skydes igang i aften med film i HC Ørstedsparken og i morgen skydes Outgames i gang med stor åbningsfest på Rådhuspladsen. En fest man forventer omkring 25.000 tilskuere til. De to begivenheder gør, at byen allerede nu har en særlig stemning. Fremmede mennesker myldrer ind imellem alle os andre og snakken går livligt om de mange fester, arrangementer, og tilbud der er den næste uges tid.

Selv når jeg nok ikke meget af det, men der er flere ting der ellers nok kunne fange min interesse. Pride Square er desværre rykket lidt væk fra byen til Frederiksholm Kanal, så man ikke kommer tilfældigt forbi, som man de andre år har gjort på Rådhuspladsen. Der er ellers masser af musik og plejer at være et livligt sted. Programmet byder igen i år på en del god musik, så det kan da godt være shoppeturen i København alligevel bliver omlagt en smule. Ikke mindst for at støtte op om arrangementet.

Til gengæld har jeg lidt sværere ved at støtte Outgames. Jeg vil ikke forholde mig til om det skal være der eller ej, men jeg har det svært med nogle af de signaler der bliver sendt i forbindelse med afholdelsen af Outgames. Derfor vælger jeg ikke at deltage aktivt direkte til Outgames. Omvendt vil jeg da nok nyde at der er mere liv i byen og i miljøet den næste uges tid i forbindelse med de mange arrangementer der ligger sideløbende med Outgames og Pride Week. Fester og kulturelle indslag. Som f.eks. film i Ørstedsparken.

En fest jeg i hvert fald skal til, er næste lørdag hvor selve Priden løber af stablen. Det plejer at være noget af en fest. Både i løbet af dagen og ikke mindst om aftenen. I år ventes det at blive den største i Pridens historie, pga. de mange deltagere til Outgames, så det er bare endnu mere grund til at tage plads langs ruten for det festlige optog. At ruten i år er omlagt, så den starter fra Frederiksberg Rådhus kl 13, har nok ikke den store betydning. Det vigitigste er vel bare at finde en god plads, hvor stemningen kan komme ind under huden og glæden sætte sig sine spor.

Ikke mindst er det ofte sjovt på Rådhuspladsen hvor Audrey Castaneda og Dan Rachlin i år skal styre slagets gang. Masser af god musik endnu engang og ofte en helt fantastisk stemning, der bliver ved til den store fest om aftenen. I år er der dog flere fester at vælge imellem, så om promillerne fører undertegnede med færgen til Halvandet til den officielle Outgames-fest eller med cyklen til Zum Biergarten til den officielle Pride fest. Uanset bliver det nok en fest.

En fest hvor kærligheden og retten til denne kærlighed fejres. En hel uge hvor retten til at være den man er gøres tydeliggøres. En uge hvor det at være homoseksuel i København, ikke behøver at være efter mørkets frembrud eller i mørke lokaler, men i stedet kan vises i fuld offentlighed. Aller vigtigst, en uge hvor der sendes et klart signal fra København og Danmark, til de lande der stadig ikke giver frihed til kærlighed. Uanset seksualitet.

Efter ganske få skridt ind ad den ujævne sti, lukkede skoven sig omkring os. Mine forældre hånd i hånd, kæresten jeg nogle meter efter. Ligeledes med hinanden i hånden. Solens direkte stråler blev færre og færre, men stadig trængte lyset ind og afslørede det stadig tættere og tættere mørkegrønne tæppe i skovbunden. Nogle steder søgte tæppet op ad de mange træstammer, som en flugt fra den trange plads i skovbunden. Som en søgen efter sollyset.

Stien snoede sig gennem muren af tynde stammer, der uden at efterlade klaustrofobiske fornemmelser, i stedet skabte en følelse af at komme længere og længere ind i den trygge hule skoven skabte. De umiddelbart tynde skrøbelige stammer, holdt rette og stolte den store tætte lysegrønne pude oppe over os. Kun få steder fik solens stråler lov til at slippe igennem og efterlod skovbunden i et virvar af klare stærke farver, som det mørkegrønne tæppe antog en lysere farve i alverdens grønne nuancer, blomster i muntre lyse farver kastede liv over den sorte jord og selv de grågrønne stammer fik varme under solens kærtegnende stråler.

På den ene side kunne en gul kornmark der dansede i solen anes hvor træerne stoppede. På den anden side kunne bølgerne mod stranden høres og duften af hav gennemtrængte den friske duft i skoven. Men foran os vedblev stien at sno sig frem mellem træerne. Alligevel vidste vi godt hvad vores mål var, og efter noget tid begyndte den røde farve også at kunne skimtes mellem træerne. Jo tættere vi kom på, jo tydeligere begyndte de store bygninger at tage form bagved træerne. Den stærke røde farve i skærende kontrast til den grønne skov.

Til sidst hørte mørket op og vi stod foran Tiselholt. De velholdte længer i deres karakteristiske røde farver med sorte tage. Den gamle smedje med det store møllehjul i søen. Trimmede græsplæner, plejede blomster og majestætiske træer. Alt sammen ramme om slottet på den lille ø på den anden side af voldgraven. Med tårne og spir skinnende i solen. Med samme fortryllelse og eventyrglans som mange andre af Danmarks slotte. Men dette slot med endnu mere mystik og romantik fordi det ligger gemt inde i skoven. Ukendt for den fremmede. Majestætisk som det ligger med fronten mod havet. Åbenbaret gennem porten mellem længerne og hullet i de ellers tætte træer der står langs stranden.

Stien førte os udenom gården og ned ad stien mod vandet. Stien der for en stund lod os opleve udsigten som slottes beboere kan nyde hver dag. Lidt efter stod vi med tæerne i sandet og kiggede ud over havet med de hvide sejl og Langeland i horisonten. Det lille tehus i samme stærke røde farve på venstre hånd, slottet bag os og solen bagende fra oven. Turen gik hjem langs stranden. Nu på grund af højvande i gåsegang uden mulighed for at mærke en tryg hånd i sin egen. I stedet sad trygheden og eventyret i kroppen efter det korte visit ved slottet i skoven.

Allerede få minutter efter at være ankommet til sommerhuset, sænker roen sig i os. Tager plads i solen og nyder bølgen bruse frem i kroppen og kun efterlade sig ro og salighed. Give plads til lydene af bladene på træerne der leger i vinden og den hypnotiserende lyd af havet i baggrunden. Fuglefløjt der lykkeligt skærer gennem luften og blander sig fortryllende med duften af græs, farvestrålende blomster og det salte hav. 

I sommerhuset er der tid til at være sammen. Ro til at kærligheden kan få plads til at blomstre som de mange blomster rundt om huset. Hverdagens forstyrrende elementer som internet, mobil og fjernsyn bliver ikke-eksisterende. Der er ikke net, så mobilens sædvanelige livsnerve-status virker pludselig latterlig. 

I stedet er der grund til at være sammen. Ligge tæt på sofaen og bare nyde hinanden. Kysse og kæle. Se hinanden dybt i øjnene og nyde varmen i kroppen. Have sex uden trætte øjne og hverdagens spekulationer i baghovedet. Bare lade kærligheden og lysten få plads i de afslappende omgivelser. 

For udhvilede og smilende at rejse sig når duften af gril fylder luften. Sommeren hænger tæt i den lune luft. Sætte sig i gården sammen med familien. Lade øjnene følge vandet der perler på ydersiden af de kolde flasker på bordet. Lade ørene fange smilene i de andres stemmer. Bare nyde at være der. Dér hvor nogle af de lykkeligste barndomsminder findes. Stedet hvor roen altid finder plads i kroppen. Stedet hvor, hvis alle tier stille et kort øjeblik, naturens mange lyde udfylder tomrummet, som en overvældende symfoni.

Trætte uden egentlig at have lavet noget, de sidste olielamper i gården blæst ud og grillen kun indeholdende små glødende kul, puttes der under de lette sommerdyner. Når mørket falder på, bliver der for alvor mørkt og roen sænker sig som en klokke over huset. Der ligges bare tæt i hinandens arme. Den andens åndedræt som en at de dejligste lyde i verden, trænger igennem roen uden problemer. Fordi der er plads til den og ro til også, at nyde selv en så lille detalje ved den man elsker.

World Outgames står for døren, hvor omkring 5000 homoer forventes at deltage. Lige efter følger Priden der endnu engang skal samle en masse homoer i København. Oveni hatten er der allerede annonceret flere fester i løbet af de to begivenheder, end selv en hardcore alkoholiker ville kunne holde til.

Som ofte i det homoseksuelle miljø indeholder festlighederne en smule mere hud end andre festligheder. Priden piftes op med trænede fyre i hotpants og blottede overkroppe, de lune sommernætter giver trang til at smide trøjerne på dansegulvet og især de sportsarrangementer, med udsigt til udøvere i små badebukser trækker smil frem. Forståeligt nok.

At bøsser er en smule overfladiske og kropsfikserede, er et prædikat de nok vil have svært ved at slippe helt af med. Men de er så heller ikke flove over det, men dyrker det i stedet med stor tydelighed. Men det er som om udsigten til ekstra mange begivenheder for de homoseksuelle i København denne sommer, for alvor har fået bøsserne op af sofaerne og ned i træningscentrene. Rigitig mange, inklusiv mig selv, giver den en ekstra tand for at vise sig fra sin bedste side de kommende uger. Solens stråler og blottede kroppe på strandene, hæmmer bestemt heller ikke lysten til at dyrke kroppen lidt ekstra. De sidste uger og med stærkt stigende intensitet for hver dag, har man på en enkelt time i træningscenteret kunne møde flere homoer end på Proud en lørdag aften.

Hvor der før blev snakket om “sportsarrangementerne” og “holdet”, snakkes der nu åbent om Outgames og Pan-idræt i omklædningsrummet. Måske fordi homoer samlet ikke føler sig så udsatte, som hvis de stod to løse håndled sammen med en flok steroidepumpede tatoveringslærreder. - Bare for at karikere overdrevet. Men det er kun rart at mærke en afslappethed udenfor miljøets vægge. Heller ikke skidt samtidig at have en del flere lækre fyre at kigge på imens man træner. Det holder også motivationen oppe.

Da jeg igår læste nyheden om at 23% af danskerne væmmes ved at se to fyre kysse på åben gade, blev jeg virkelig trist. Tænk sig at jeg i 2009 skal tænke på hvor jeg er, når jeg får lyst til at vise min kærlighed til min kæreste. Som ved et kærligt klem, et hurtigt kys eller et stille kærtegn. Og nej, jeg snakker ikke at snave kranier eller have forspil i offentligt rum. Det klæder hverken heteroer eller homoer at gøre den slags.

I Peerplus’ reaktion på netop denne nyhed, præsenterede han mig for en anden nyhed, knyttet til den netop offentliggjorte undersøgelse. Nemlig at Metroselskabet har valgt at bortcencurere en prisvindende kortfilm indeholdende et kys mellem to fyre. Det er set før, at homoseksuelle undertoner bliver bortcencureret af frygt for at støde potentielle kunder. Men argumentet fik mig helt op i det røde felt. Pressekordinator Kåre Møller Madsen begrunder bortcencureringen med, at de heller ikke viser vold.

Siden hvornår kan kærlighed og vold sidestilles? Hvis nogen mener at kærlighed i det offentlige rum kan støde andre så meget, at deres sind og sjæl lider nød, så synes jeg da vi skal forbyde kærlighed i det offentlige rum. For alle! Også for heteroseksuelle og i særlig grad Kåre Møller Madsen. Nu vi er i gang, så lad os også indføre grå uniformer til alle, forbyde musik og kun tillade tale indendøre. Sanseindtryk og tegn på følelser er åbenbart skadeligt for os mennesker.

Men start dog med at lukke Metroen! Så hellere vende blikket mod Magasin der har forstået hvilke signaler der er vigtige at sende. Ved bl.a. netop at være blevet sponsor for Pan Fodbold og under World Outgames ved at vise engagement. Der kommer endda til at hænge regnbueflag på Magasins facade den uge. De viser at de ikke er bange for at vise tegn på tolerance overfor homoseksuelle.

Mon vi ser et regnbuefarvet metrotog? Næppe!

Sad med champagne i glasset, sushi på tallerknen og en Britney-billet i lommen, og kunne godt se at min tale manglede overbevisende grundlag. Rundt om mig sad vennerne da også grinende og virkede som om jeg lige havde fortalt årets joke. Men det var ikke nogen joke da jeg fortalte, med rimelig alvor i stemmen, at jeg overvejede at tage fire måneders orlov for frivilligt at melde mig til millitæret og aftjene min værnepligt. For at prøve det. For at udfordre mig selv.

Til daglig arbejder jeg i en branche der overvejende domineres af kvindelige hormoner og feminine værdier. Nogle gange kan jeg mærke at jeg er ved at blive tosset af det. At jeg har brug for noget mere fysisk. Mere maskulint. For at bryde ud af det overfladiske image jeg nogle gange får, grundet mit fag. Og så er det jeg tænker at millitæret må være en af de ultimative måder at udfordre mig selv maskulint og bruge min krop mere fysisk. 

Det kan godt være vennerne griner når jeg fortæller det, men det giver mig bare endnu mere grund til at gennemføre det. Egentlig er jeg ikke selv i tvivl om at jeg ville kunne klare det, hvis jeg gjorde det. Det er fire måneder og så vidt jeg er orienteret er ingen endnu omkommet under deres værnepligt. Så det gør jeg nok heller ikke. Derimod tror jeg det er lærerigt og hvis jeg skal holde fast i mit overfladiske ry, så er det da en fantastisk måde at dyrke og styrke kroppen. Ligeledes ville jeg kunne slippe af med mit bløde emotionelle ry. Ikke at jeg vil løbe fra det, men vil bare gerne vise at jeg indeholder andre sider end den eftertænksomme dreng med en pæn facade. At jeg kan andet end at dyrke skønhed og blogge.

Hvis jeg vælger at springe ud i det, er det langt fra første gang jeg begiver mig ud i den slags. Det meste af mit liv har jeg bevidst og ubevidst kastet mig selv i udfordringer. Nogle udfordringer har ikke ligefrem været selvvalgte, men måden at overvinde dem har været mit valg.

Som da jeg i folkeskolen valgte, selv at at tackle dem der mobbede mig. Lod mig holde nede, men fandt alligevel en måde at rejse mig igen på den anden side, med fornyet kraft. Med en masse ny viden og erfaring i bagagen. Noget jeg har taget med mig. Samtidig har det sat tydelige mærker på mine tanker og på min sjæl, som jeg ikke kan løbe fra, men i stedet må prøve at vinde på.

Da jeg endelig var færdig med folkeskolen, valgte jeg at flytte til København. Byen der altid fascinerede, men samtidig var meget stor, da jeg stod der alene uden ret mange venner og en hel landsdels afstand til familien.Få måneder før fortalte jeg familien om mine planer for fremtiden. Alle forventninger om universitetet og fine titler blev punkteret, da jeg annoncerede for familien at jeg “kun” ville på teknisk skole. Et valg der var helt mit eget, men derfor ikke mindre svært. Jeg vidste at familien nok ville have sine forbehold og have svært at skjule et snert af skuffelse. Ikke destro mindre stod jeg fast ved mit valg og gik i stedet efter den bedste læreplads i landet. Og fik den! Fordi jeg satte mig fast på at det skulle lykkes.

Efter nogle år i København kom livets næste store udfordring. En udfordring indeholdende store spørgsmål og enorm selverkendelse.  En udfordring der krævede mod og ret ryg. En udfordring der ville medføre endnu flere små og store udfordringer. Alligevel tog jeg skridtet. For at kunne leve mit eget liv fuldt ud. Valgte at være åben om min seksualitet. Et skridt der for mit vedkommende har været relativt nemt, men til stadighed giver slag og udfordringer med jævne mellemrum. Desværre, men tør efterhånden ikke rigtig håbe på store forbedringer på det område. Ikke andet end den forskel jeg selv kan skabe. Andre gør det ikke for de homoseksuelle i Danmark.

Jeg er nok konstant på udkig efter udfordringer til mig selv. For at mærke livet, drømmene og chancerne. Nogle udfordringer kommer ikke altid som ønsket, men dem alle kan der læres af. De udfordringer man selv skaber kan man bedre overskue omfanget af, hvilket for mig at se er vigtigt. Nemlig at overblikket bevares, men samtidig skal udfordringerne også være store nok til at man kan se en forskel. Et resultat. Som et af mine små projekter, der er tæt på at blive ført ud i livet. Et projekt og en udfordring jeg har set frem til, men også med let bankende hjerte pga. spændingen ved det.

Så må jeg se hvad næste udfordring bliver. Under alle omstændigheder skal jeg nok finde på noget. Det er dér livet for alvor mærkes. Når de faste og trygge rammer brydes og selvopfattelsen og andres opfattelse af en bliver udfordret.

Lørdag aften da de lune sommernætter stadig hang over København, gik kæresten, et par venner og jeg mod Oscar for at starte en festlig aften. Udenfor stod mænd og fyre tæt. Fortovet var ikke plads nok, så vejbanens sorte asfalt blev ligeledes taget til underlag for den startende fest. Brostenene ved parkeringspladsen var blevet inddraget til cafeborde og små levende lys. Stemningen var god, de glade stemmer blandede sig med trafikken og klirrende glas gav glædelig klang i mængden.

De store vinduer var kørt til side, så hele facaden var åben mod gaden. Musikken trængte ud og søgte mod den grænseløse himmel. Fra gaden var der frit syn til en verden der ellers har for vane at gemme sig selv lidt af vejen. Glas og flasker fløj rundt i baren og flirtende bartendere, sørgede for god stemning langs den travle bar. Indenfor nåede den friske luft de varme kinder og bare arme.

De mange mænd samlet udenfor, de kærlige omfavnelser og de flirtende blikke, kunne ikke efterlade megen tvivl om, at det var et sted for homoseksuelle. Alligevel var stemningen dejlig fri. Ingen virkede som om de lod sig påvirke af at være åbenlyse. Trafikken gled livligt forbi, både på gaden og på fortovet. Uden skæve blikke eller tilråb. Selv sad jeg i kærestens arme, og nød at gøre det udenfor lejligheden eller miljøets fire vægge. Flere steder sad par der lod kærligheden nyde den friske luft. Den lune sommernat.

Det var dejligt at sidde der. Ikke kun fordi det var sammen med kæresten og gode venner. Men fordi det var glædeligt at se og få bekræftet, at kærligheden - også mellem to mænd - kan udfoldes i det fri uden problemer. Se at der ikke er behov for at gemme kærligheden væk bag mørke ruder. Opleve at det slet ikke er så farligt, som mange gerne vil bilde sig selv ind. Inklusiv mig selv i skeptiske øjeblikke. Men netop lørdag aften beviste at kærlighed sagtens kan være fri. Også i det fri.