Overværede forleden en samtale mellem to der snakkede om deres mindre børn. De kom til at snakke om hvilke sjove ideer og perioder de små poder havde haft. Den ene fortalte om dengang sønnen, da han var to et halvt havde en periode hvor han helst ville lege med storesøsterens udklædningstøj, og ellers gik meget op i perler og  pailletter. Med til den historie fulgte, at faderen i den periode frygtede at det var gået helt galt med sønnen. At han var tabt til den forkerte side. At han som far havde fejlet. Sådanne vendninger fortsatte i beskrivelsen af, hvordan faderen havde været slemt nervøs for, at sønnen i en meget tidlig alder viste homoseksuelle tendenser. 

Det hele blev sagt med smil og store grin, alligevel ramte det noget i mig. Ikke mindst fordi den ene var en veninde og hun vidste at jeg stod ved siden af. Det er langt fra første gang jeg overhører den slags samtaler. De let nervøse grin dækker ofte over en indre frygt for at barnet ret faktisk viser sig at være homoseksuel. Ofte vises der stor forståelse for og accept af homoseksuelle, men alligevel trækkes der lidt på accepten når tanken om, at eget barn skulle vise sig at have de tendenser. Af samme grund er der mange, især mænd, der giver udtryk for nervøsitet hvis f.eks. sønnen i dennes leg dyrker det typiske pige-legetøj. 

Et er, at det gør ondt at høre den slags, da det efterlader et indtryk af at jeg selv spiller på det forkerte hold. At der rent faktisk er noget der er rigtigt og noget der er forkert når det kommer til seksualitet. Noget andet er, at jeg undrer mig over forældrenes reaktion så tidligt i et barns liv. Skal en dreng ikke også have lov til at udforske sine feminine sider gennem sin leg, i stedet for at blive indoktrineret med at nogle sider er forkerte at dyrke. Dét kan da for alvor give selvværdsproblemer, hvis det virkelig viser sig at han senere i livet får følelser i retning af sit eget køn. 

Men kan en forælder ikke være stolt af en homoseksuel søn eller en lesbisk datter? Behøver det betyde fejl i opdragelsen? Selv føler jeg ikke mine forældre har ændret deres syn på mig eller måden de valgte at opdrage mig på, efter jeg er kommet hjem med en kæreste af hankøn. De ser mig stadig som deres søn. Deres kød og blod. Jeg føler heller ikke jeg skal kæmpe mere for at gøre dem stolte af mig som søn. 

Mit ønske er at alle forældre forstår at give et barn frihed og tryghed til, at dyrke også eventuel homoseksualitet. Det modsatte kan komme til at gøre rigtig ondt. Mere ondt end der burde kunne gøre en far eller mor ondt, at en datter eller søn har følelser for deres eget køn.  

Guide:

#1: Tag til en anden storby. København er for lille til denne motionsform. Et stort areal, gode shoppemuligheder og mange mennesker, er at foretrække, for det optimale udbytte. En storby under varmere himmelstrøg, giver mulighed for en god portion D-vitaminer. 

#2: Ved at bo på et lækkert hotel vågner du frisk og udhvilet, klar til dagens fysiske udfoldelser. Et hotel med en god morgenbuffet er klart en fordel, da det bedste resultat forudsætter en god kost. Spis spejlæg eller scrambled eggs for at få proteiner. Tag for dig af den friske frugt og kom evt. et stykke frugt i tasken, så du har mulighed for at fylde depoterne op i løbet af dagen. Få et skud vitaminer med et stort glas friskpresset appelsinjuice. Og gå så bare igang med udfordringen med højt humør.

#3: Sørg for at holde et højt tempo hele dagen, så pulsen holdes oppe. Gå gerne ud og ind mellem folk, så forskellige muskler i benene aktiveres og belastes. 

Et tip er, at gå med store solbriller og en vis attitude, der kun underbygges af det voksende antal poser i hænderne. Det gør at mange viger, så du kan holde tempoet.

#4: Shop igennem. Tænk jo flere poser, des større vægt. Her er det biceps der trænes, når poserne skal løftes. Det optimale resultat opnås hvis #3 efterleves, da et højt tempo og mange mennesker vil kræve at du hele tiden tvinges til at løfte poserne i forskellige højder og stillinger for at komme nemt frem. Hvor der er mulighed for det, få papirsposer. De vejer mere.

#5: Vælg trapperne i stedet for rulletrapper og elevatorer. Det er godt for baller og lår. På den måde tænker du samtidig lidt grønt.

 #6: Hold humøret højt. De positive tanker forplanter sig til de eventuelt trætte muskler. Hvis humøret er dalende, så gør et godt køb der får humøret til at stige igen. Lad dig endelig begejstre af et godt tilbud eller en helt  fantastisk og uundværlig genstand. Det frigiver adrenalin i kroppen. Der er den bivirkning at der i en ellers rolig stund, også kan blive frigivet for meget adrenalin når kontoudtoget kommer.

#7: Desværre har chip i creditcard’et begrænset mulighederne for, at bruge visa-armen, der ellers nød godt af de mange svingture med magnetstriben. Så benyt dig af denne mulighed når den byder sig. Læg gerne kræfter i.

#8: Bekymre dig ikke om, hvorvidt du skal gå tilbage til noget du lader hænge for at overveje. Det er kun ekstra gå-meter. Hvis en anden kunde har udset sig samme mål, så tag kapløbet op. Eventuel fysisk kamp er også en god mulighed for at bruge kroppen. En powershoppe-dag skal gerne tage en hel dag, da nydelsen ved at smække benene op på sengen om aftenen, da bare er endnu større.

Shop så ellers bare løs med god samvittighed. -Og husk at drikke vand. Powershopping er ikke for begyndere!

Vi nød komforten på business-class i flyet og lod sindet flyve væk i den smukke udsigt, hvor det perfekte vejr gav et utroligt overblik over det solbeskinnede landskab under os, hvor forårsfarverne fremstod friske og klare. Bladene fra loungen kunne slet ikke hamle op med hvad der var udenfor vinduerne. Jeg kan sidde og kigge ud hele vejen, når vejret er sådan. Kan blive næsten rørt af de mange smukke billeder der konstant bliver skabt, og tankerne vandrer til endnu smukkere steder. 

I det eksklusive Mayfair i centrum af London, ligger The May Fair Hotel, hvor vi skulle bo med Nobu, Ritz, Green Park, Bond st. og Mount st. rundt om hjørnet. Et område der gav vores ønske om en luksustur krydderi. Luksus er i højsæde og de store biler i gaderne vidner derom. Facaderne er fejlfrie og alt hvad der kan pudses er poleret, så det hele funkler i sollyset. I ny og næ flyver en dør op, hvorefter en smuk kvinde i sylespidse hæle eller en perfekt presset businessman hurtigt skridter over fortovet for at kaste sig ind på bagsædet af en stor bil, hvor dørmanden lukker efter dem og chaufføren hurtigt kører væk.

Hvis man ser bort fra argumenter om social ulighed og uretfærdighed, og tillader sig selv at nyde den slags små scener, så kan man ikke andet end synes det er herligt. Hvem bliver ikke imponeret af den slags? Hvem ville ikke selv nyde den luksus der kan følge med penge. Det er da fedt at opleve den slags. Drømmene får liv og begrænsningerne virker som noget man selv skaber.

Ved en fortovscafe i solen, sad vi ved siden af tre pæne forretningsmænd. Den ene gik over til den enorme Mercedes, der holdt snorlige langs kantstenen. Han skulle høre om hans chauffør ville hente en af de to andre op senere på aftenen. Hvilket sikkert er en formalitet, da forretningsmanden i sidste ende nok har mere at skulle have sagt end chaufføren. Han nikkede godkendende tilbage til de to der stadig sad ned. Med største naturlighed og uden overlegenhed i stemmen, takkede den ene. “Perfect. It hurts my stomach to take the taxi.” Det kan man da ikke andet end grine af og synes det er herligt.   

En gåtur i Green Park, hvor foråret for alvor meldte sin ankomst, med sin stærke grønne farve og små lyserøde blomsterblade der let fløj rundt i vinden. Buckingham Palace der langsomt begyndte at trone frem bag ved træerne. På Birdgage Walk mod Westminster sneglede trafikken sig afsted. På et tidspunkt blev fuglefløjt og tudende biler overdøvet af tonerne fra Britney Spears’ If U Seek Amy. En stor rød Jaguar med en midaldrende herre bag rattet, kørte med nedrullede vinduer og musikken så høj at bassen var ved at hoppe ud af bagagerummet. Så mere overmennesker er de altså ikke, end at frk. Spears også kan være okay. Hvilket bare gør det hele endnu mere herligt. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at nyde den slags. 

Prikken over i’et, efter en fantastisk tur i London, var da jeg træt, i en hvid t-shirt og et par slidte jeans gik gennem Fast Track og blev stoppet af en ung smuk lufthavnsansat, der spurgte om hun måtte stille mig et spørgsmål. Om jeg var model?(!) Kunne se på kærestens øjne og smil, at han godt vidste at jeg nu ikke behøvede et fly for at svæve hjem til København. 

Da vi gik rundt i Sohos gader i dagslys, så alt rimelig fredeligt ud. Mange gik stille og roligt rundt og nød forårssolen i de små hyggelige gader. Foran de mange pubber og cafeer stod folk og snakkede livligt med en kold fadøl i hånden. Flere mænd gik hånd i hånd forbi os, og mange steder i gadebilledet var det homoseksuelle miljø synligt. Regnbueflaget vejrede i vinden udenfor flere butikker og cafeer.

Men da vi kom tilbage om aftenen, var det som om vi kom tilbage til nogle helt andre gader. Overalt var der mennesker, hovedsageligt mænd, der stod tæt sammen på fortovene foran de mange barer der nu havde åbnet op. Gaderne vrimlede ligeledes med mennesker, så man helt glemte at der rent faktisk kom biler. Luften summede af liv ved snakken og latteren der højlydt søgte op mellem de ældre huse, og blandede sig med den høje musik. Neonskiltene lyste op over det hele, og selv der hvor sollyset ikke tidligere på dagen havde kunne nå frem, var der nu lyst op af store neonskilte. Sexbutikker og -klubbers lysende facader, afløste dagens slukkede anonymitet. Hver gang vi drejede om et hjørne dukkede endnu en livlig gade op.

I det hele taget summede det meget af menneskelig frihed. Seksuel frihed. Alle var åbne om deres seksualitet, og kærlighed og lyst var tydelig i luften mellem par rundt omkring. Som da vi sad på den græske restaurant ved det åbne vindue, og kunne se ud på to fyre i jakkesæt der stod tæt og snakkede. Deres øjne sagde hvad vores øre ikke kunne høre på afstand. De kyssede kærligt farvel. Det virkede helt naturligt og ingen kiggede skævt efter dem. Netop sådan var det i hele området og det var en fryd at opleve. Glæden ved at opleve denne frihed spredte varme i sindet.

Fordi det hele var så åbentlyst og afslappet slap seksualitet og sex for sit, for os danskere normale, lyssky præg. Normalt siger vi, at vi i Danmark er maget frigjorte og tolerante, men efter at have gået rundt i smeltediglen Soho, føles Danmark stadig meget lukket og intolerant. Nu er der sikkert nogen der tænker, at homoseksuelle da kan gå rimelig frit i Danmark. Men situationen er  trods alt stadig den, at de få steder der er for homoseksuelle ligger gemt lidt af vejen og mange par stadig vælger at gå side om side, i stedet for hånd i hånd, når de går rundt i det københavnske natteliv. På det punkt er Danmark og København nok stadig for småt. I London er der pladsen og friheden til, at der kan skabes et helle hvor der er plads til at være sig selv.

Ligeledes er sexbutikkerne heller ikke gemt nede i små mørke gyder, men ligger frit fremme. Mænd går ud og ind, med en naturlighed som var det det lokale supermarked. Uden skygge af flovhed kommer de ud igen med poser der, ikke som i Danmark, tydeligt indikerer hvor indkøbet er foretaget. 

Denne åbenhed skaber et afslappet og naturligt forhold til seksualitet, der trods alt fylder en masse i os alle. En naturlighed det var en fornøjelse at opleve. 

Vi ankom helt utraditionelt for hotellet på gåben, men alligevel blev de store glasdøre åbnet for os med et smil, af en af dørmændende med bowlerhat og lang frakke. “Welcome to The May Fair Sir”. Selvom den store lobby var med mørke vægge, sorte møbler, sort uniformeret staff og en stor skinnende sort reception, virkede det hele stort og åbent. Det sorte og mørke fremstod så lækkert og eksklusivt som det overhovedet er muligt, og gjorde al snak om at sort gør mindre og dystert til skamme.

Vi gik frem til den funklende sorte reception, med et par skarpe lyserøde orkideer ved bagvæggen, i stærk kontrast til det øvrige sorte. En imødekommende receptionist bød os endnu engang velkommen og gennemgik vores reservation. Selvom vi kom i jeans og sneakers, i kontrast til nogle af de Boss, Armani og håndsyede jakkesæt der sad som syet på de øvrige travle forretningsmænd i lobbyen, følte vi os ikke forskelsbehandlet. Vi fik valget imellem at få et værelse med det samme eller vente to timer og få et endnu bedre. Trætte efter flyveturen, valgte vi det “dårlige”. 

Efter en tur op med den spejlbeklædte elevator og en tur over de bløde gulvtæpper i gangene, så vi mest af alt havde lyst til at smide sko og strømper, så vi rigtig kunne nyde det, kom vi ind på værelset. Smilet var stort, nej kæmpe, hos os begge, som vi straks gennemgik rummet med øjnene. Uden tvivl at vi begge også havde tankerne om at droppe London og bare lukke os inde på det lære værelse og voldtage den imponerende minibar. Vi undrede os over hvad det mon var der gjorde, at det værelse var “dårligere” og hvordan et bedre så så ud. I midten af rummet stod en høj kingsize dobbeltseng, med et tæppe af groft silke, en bunke af bløde puder, mørkt læder på det høje hovedgærde og en stilren bænk i læder ved fodenden. B&O, så stoltheden som dansker var stor. Lænestole og arbejdsbord, foran de fire store vinduer. Alt pudset og poleret, så alt fremstod skinnende og rent. På gulvet det samme bløde lækre gulvtæppe som i gangene, så skoene røg hurtigt af og vi kastede os begge op på sengen og lå og lidt og stirrede op i loftet. Der var vist ikke den store tvivl om at vi var havnet på et fem-stjernet hotel. Hvilket også skulle blive bevist gentagende gange. 

Da vi kom hjem fra en lang shoppingtur i Londons gader, lå der er besked på telefonsvareren fra receptionen, der bare ville byde os velkommen og sikre sig at alt var som det skulle være. Vi havde intet at klage over! Så gjorde os klar til at komme ud at spise.

Da vi efter middag og cocktails i Soho kom tilbage til hotellet sent på aftenen var sengen gjort klar til at sove. Tæppet og puderne var fjernet helt fra rummet og på det lækre badeværelse lå der friske håndklæder klar til næste morgen. Og sikke en nat. Sådan en seng bør på listen over menneskerettigheder! På døren hang en så frisk morgenavis, at sværten næsten stadig var våd, næste morgen da vi vågnede. Friske og udhvilede efter en dejlig nat, trådte vi ind i den store morgenmadsrestaurant og blev placeret i en af de store sofaer. Kaffen blev dampende skænket i kopperne og glassene fyldt op med friskpresset appelsinjuice. Den varme english breakfast-tallerken blev suppleret fra den imponerende buffet, med frisk frugt - bl.a. et stort fad med kun friske båbær! - lune muffins, lækker laks, friskpresset yoghurt og en masse andet delikat. Alt var bare i en højere klasse og levede op til vores øvrige oplevelse af hotellet.

Ved fortovskanten nedenfor hotellet holdt Ferrari, Bentley, Mercedes og Porsche på stribe og vidnede om at det heller ikke var hvem som helst der benyttede sig af hotellets mange luksuriøse faciliteter. Vi mødte Matt Damon ved elevatoren og Miley Cyrus havde ligeledes checket ind. 

Men at de bord der kan nu ikke sælge hotellet for mig. Derimod kunne alt det andet gøre det, så dér skal kæresten og jeg helt sikkert også bo næste gang.

En god veninde der gennemgik en næseoperation for et par dage siden, skrev i går, da hun for første gang fik skinnen af og så sin nye næse. Hun var glad! Det er kun et par måneder siden hun var til første konsultation og nu har hun allerede sin nye næse, som var det en ny taske hun havde sparet op til. 

I kølvandet på hendes beslutning om at få foretaget dette indgreb, har flere i omgangskredsen luftet deres ønsker om skønhedsoperationer. Det ikke ikke få skulle jeg hilse at sige. Indrømmelser om allerede foretaget indgreb er også kommet frem i lyset. Overraskelserne har været mange. Jeg har åbenbart i flere år været sammen med vellykkede resultater af fedtsugninger, nye bryster og næseoperationer. Uvidende.

Selv havde jeg ikke mange overvejelser, da jeg som en mere eller mindre pludselig indskydelse, valgte at få bleget tænderne for et par år siden, trods de i virkeligheden måske ikke trængte. Men det var nemt, billigt(?) og hurtigt. Så hvorfor ikke? Mit indgreb er stadig i den meget milde ende af mulige skønhedsindgreb, men jeg er heller ikke afvisende overfor at kunne finde på at gøre mere en dag, hvis jeg føler for det. Hvilket jeg ikke er flov over at indrømme. Overhovedet! 

Hvorfor skulle jeg også være det. I min generation er det ikke tabubelagt af få foretaget større eller mindre indgreb. Man hører om forretningsmænd, også unge, der i frokostpausen får fyldt botox i panden. Man er efterhånden i tvivl om, om de bryster blikket fanges af, er naturlige eller ej. Snakken glider let og selvsikkert om emnet, som var det udveksling af madopskrifter. 

Men hvor langt vil vi gå for den smukke overfalde? Har de få kvaler vi har ved, at pille ved kroppens fysiske form, skabt en ny Barbie og Ken-generation? Kan vi overhovedet være sikre på at den person vi står og taler med, er deres sande ydre jeg. Eller er skønhedsoperationer bare en mulighed for at styrke troen på vores eget sande jeg? En mulighed der ikke var førhen.

-Eller måske modsat? Hvad indeholder ordet utroskab? Ja, troskab for den sags skyld? Porno er almindeligt brugt af størstedelen af os. For nogen i meget lille grad, andre på et næsten afhængigt niveau. Kan porno betragtes som en form for utroskab, eller skal det ses som et supplement til seksualiteten?

I sidste uge var Bubber på Tv2 på besøg i en Swingerklub, hvor han bl.a. andet spurgte hvordan de kunne lade være med, at se det som utroskab når partneren havde sex med en anden. Svaret var meget klart. Nemlig at det var et sprøgsmål om begær og ikke følelser. Derfor betragtede de det ikke som utroskab, men mere som seksuel tilfredsstillelse. Altså er sex kun fysisk og uden psykisk og emotionel indblanden.

Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved om sex kan være udelukkende fysisk, for det mener jeg egentlig sagtens det kan. Men er sex med følelser så værre utroskab end sex der udelukkende er fysisk? Er der forskellige grader af utroskab?

Hvis man tager udgangspunkt i at sex godt kan være udelukkende fysisk, kan man så ikke diskutere om det er lige så slemt som porno eller lige så acceptabelt som porno. Porno er en seksuel tilfredsstillelse af tankerne, kan pirre skjulte fantasier eller hjælpe til at få udløst et seksuelt behov der ikke bliver tilfredsstillet. Måske porno netop er hjælp til en form for seksuel tilfredsstillelse der ikke kan udløses på anden vis. Fordi pornoen giver mulighed for en alene stund med fantasier og behov. Mulighed for at få afløb for nogle af de fantasier kæresten, manden, konen, samleveren ikke kan opfylde. 

En god ven sagde forleden, at idéen med onani er at man netop ikke behøver at tænke på kæresten, men godt må fantasere om andre. Hvilket man nok også kan have svært ved at afvise at gøre ved brug af porno. Ved porno ledes tankerne netop let i andre retninger. Men er det så også utroskab at fantasere om andre? Hvor mange kan i virkeligheden afvise, at have haft en fantasi, en fræk drøm eller blot en fræk tanke om en anden end den faste partner. Derfor må det være svært, hvis det også skal ses som utroskab. Eller er det blot en grad af utroskab, der kun findes i tankerne.

Porno og onani er, for mig at se, tom fysisk sex. Tom for følelser, men ikke af den grund ligegyldig sex. Porno og onani, er mulighed for at slå følelserne fra og udelukkende tilfredsstille det fysiske behov. Lade fantasierne lege og lade lysten styre.

Hvis det så skal stilles op ved siden af argumentet i swingerklubben, om at sex godt kan være en fysisk udlevelse af fantasier, lyst og begær. Er dét så anderledes end at udleve og/eller dyrke en fantasi ved hjælp af porno? 

Jeg ved at flere, især hunkøn, har det svært med at kæresten eller manden ser porno, fordi de føler det som en form for utroskab. Noget jeg sagtens kan følge, hvis det går ud over sexlivet imellem de to. Men samtidig skal jeg da ikke være sen til at indrømme at jeg selv bruger porno, selvom jeg har fast kæreste på. Jeg ved også at han gør det. Det er ikke den store hemmelighed. Jeg har ikke noget problem med det, hvilket han selvsagt heller ikke har. Jeg bruger porno de dage jeg ikke er sammen med kæresten, men stadig har en lyst der skal styres og et behov der skal tilfredsstilles. Ligeledes hvis liderligheden overmander mig, og kæresten ikke er til stede. Det er umuligt at koncentrere sig med den følelse i kroppen! Og så længe det ikke går ud over vores sexliv og lysten til hinanden udebliver, kan jeg ikke se noget problem i det. Kærligheden og følelserne imellem os når vi har sex, gør det netop til noget andet og særligt. Derfor er porno for mig ikke utroskab. Jeg føler mig heller ikke utilstrækkelig, bare fordi min kæreste ser porno uden mig. Det er et behov jeg kan nikke genkendende til. Men altså også et behov jeg ikke kan se som en trussel for et parforhold.

Jeg ved hvor mine følelser er og tror også på kærestens følelser. Hundrede procent sikker kan man nok aldrig være, vel heller ikke på sig selv? Man kan ikke andet end føle efter og stole på hvad hjertet og maven fortæller en. Men for at vende tilbage til indlægget og emnet, er det så muligt at have stærke følelser for en kæreste/samlever, og samtidig have fysiske behov uden denne? Ellers er et grundlag for brug af porno vel ikke eksisterende. 

Hvis man tror på at porno ikke er skadeligt for et forhold, men netop ser porno som en mulighed for fysisk tilfredstillelse og dyrkelse af fantasien, uden følelserne er indblandet. Hvad er så forskellen på ligegyldig sex uden følelser og det at tilfredsstille sig selv i selskab med porno? Hvilket leder tilbage til overskriften. Nemlig om porno er en form for utroskab, eller om fysisk utroskab er en form for porno?

Med dette indlæg følger selvfølgelig en masse andre spørgsmål. Nemlig om begreberne fysisk og psykisk sex overhovedet findes? Kan utroskab inddeles i samme kategorier, eller er det ikke muligt at holde følelser udenfor sex. Hvad er f.eks. engangsknald så? Er det ikke ren dyrkelse af seksuelt behov og begær. Nu siger jeg at både kæresten og jeg selv bruger porno ind imellem, og at jeg ikke ser det som utroskab, men ville jeg mon selv have det nemmere ved at acceptere utroskab, hvis der blev sagt at det kun var fysisk?

Hvad med dig. Ser du porno? Gør kæresten, og i så fald, ser du det så som noget forkert?

Som led i et større projekt, hvor jeg skal have bygget et tre gange så stort klædeskab, som det jeg har nu, er jeg igang med at sortere tøjet i det nuværende klædeskab. Eller det vil sige det tøj der kan være i klædeskabet, plus de mange høje stabler af t-shirts og jeans der står rundt om klædeskabet, den enorme stak af skjorter på badeværelset og de mange skjorter og bukser der hænger på bøjler på låger og døre. Jakkerne i gangen der ikke længere kan være på de i forvejen ekstra opsatte knager. Skoene der ligger i en stor uoverskuelig bunke på gulvet i entreen, fordi de ikke kan være på de mange hylder oppe under loftet, er det sidste jeg går igang med. Skoene er mit kæreste eje og der er så mange, at jeg ikke kan overskue at starte på at sortere i dem.

Men tøjet er jeg godt igang med. Alt kommer frem, bliver prøvet og vurderet. Hvad der før har været forbeholdt fest og særlige lejligheder bliver degraderet til arbejdstøj. Arbejdstøj bliver degraderet til søndagstøj. Tøjet til hverdag er et godt mix af det hele. Men der er tydelige skel mellem hvad tøj der bliver brugt i nogle sammenhænge. Når noget har været brugt for mange gange i lignende sammenhænge, skifter det “kategori”, så jeg ikke risikerer at blive spottet i det samme tøj for ofte. På den måde flytter tøjet naturligt rundt i de forskellige bunker.

Dog har gennemgangen også givet nyt liv og mulighed for opgradering af ellers glemt tøj. For hold fast hvor har jeg fundet meget tøj, jeg havde glemt jeg havde. Kæresten tror jeg har shoppet det halve København, fordi jeg pludselig går i tøj, han ikke har set før. Jeg føler næsten selv at jeg har fået en ny garderobe. 

Samtidig besluttede jeg mig for, inden jeg gik igang, at jeg også skulle sortere noget fra. Helt fra! Allerede nu står der en sort affaldssæk med tøj midt på gulvet. Tøj der ikke skal have plads i det nye klædeskab. Jeg nænner ikke bare at smide det ud, så Røde Kors får nok glæde af det. Flere mener dog at jeg bør sælge det, men for at være helt ærlig, gider jeg ikke bruge energi på det. Jeg har det også lidt underligt ved tanken om at andre skulle gide at købe det, når jeg ikke selv vil have det. Men kan da også godt se med den blanding af Bruuns Bazar, Diesel, Dolce, Lacoste, Lindberg, DAY der blandt meget andet ligger i den sorte sæk, at jeg næsten ikke kan tillade mig at smide det i en container. Indtil videre står sækken bare og afventer en beslutning. Måske der er en lillebror der vil aftage noget.

Men det er godt nok også en befrielse at have fået det gjort. Tøjet er mere overskueligt nu og klar til at flytte ind i det snart indflytningsklare klædeskab. De 300 bøjler ér bestilt, så alt nu kan komme op at hænge og derved skabe større overskuelighed. Noget af tøjet skulle nødigt føle sig overset. Forhåbentlig kan jeg også slippe for for mange hovedbrud når jeg fremover skal finde et outfit.

Lydene blev langsomt lavere og samtidig mere og mere fjerne. Sindet samlede sig til en mørk masse der til sidst hang som en tung sky over øjnene. Blikket var rettet ligefrem bag solbrillerne, men så ikke andet end den mørke bagside af de mørke glas. Det samlede sig en snurrende smerte i området omkring øjnene, og tårekanalerne sveg i forsøget på at holde vandet tilbage. Tankerne samlede sig i en hvirvelstrøm, der er i fuld hast forsvandt ned i en mørk intethed. En intethed og tomhed der havde taget plads i hele kroppen.

Modløsheden ramte mig pludseligt og umenneskelig hårdt. Det ene øjeblik stod jeg med kæresten og nød livet, få minutter senere sad jeg med en kvalmende smerte i maven og et sind der var omsluttet af sorte skyer. Kunne ud af øjenkrogen se kærestens læber bevæge sig, men hørte ikke noget. Som en usynlig lydtæt mur var sænket ned mellem os. I stedet var det som om mine egne tanker talte højt i øst og vest, på samme tid og overdøvede al form for fornuft og realisme. 

En følelse af ikke at lykkes tog plads i mig. En følelse af ikke at slå til. Hvad jeg gerne ville vidste jeg ikke og det jeg vidste jeg ville, virkede uopnåeligt. Drømmene virkede tomme og urealistiske. Mit liv virkede urealistisk og ligegyldigt. Intet kunne lykkes alligevel. Var jeg der jeg gerne ville være. Eller var mit liv én lang nødløsning? Havde fremtiden overhovedet noget perspektiv?

Sad med en følelse af at være i den forkerte krop i det forkerte liv. Følte ikke jeg hørte til. Og intet virkede til at kunne trække mig op til overfladen igen. I stedet endte jeg med at sidde med sindet i bund, med et tomt blik og en skræmt kæreste.

Det er nu et par dage siden jeg ramte den ubehagelige mur. Det tog mig lidt tid at finde tilbage til overfladen og lyset igen. Står nu igen med fødderne trygt plantet på på den positive og optimistiske side, men stadig med nogle af modløshedens mange spørgsmål i frisk erindring og som påmindelse om at lykken stadig ikke er en selvfølge. 

Jeg kom som så mange andre morgener, nøgen ud fra badeværelset ind i soveværelset, smed det våde håndklæde over tørrestativet og vækkede kæresten for at sige, at badet var klar til ham. Når det nu kun var ham og mig, tænkte jeg ikke der kunne være noget galt i, at lade den sidste fugt fordampe fra huden ved, at gå med bar røv rundt i soveværelset og rede sengen. Efterfølgende ville jeg trække gardinerne væk og lade den skønne sol, trænge igennem de store vinduer på fjerde sal. 

Fordi lejligheden ligger så højt er der normalt ingen problemer med vindueskiggere. Dog trækker vi alligevel altid for, når der er fri leg på lagenerne. Selvom der ikke er mange der kan nå at se ind. Der er et godt stykke over til de fleste lejligheder, og hvis de virkelig gider glo, så værsgo altså. Men skråt overfor soveværelsesvinduerne er den modsatte bygning kun seks-syv meter væk. Men lejligheden dér har altid persienerne lukket helt til, og vi tænker derfor aldrig rigtig over at der er vinduer så tæt på vores. 

Men der gik jeg i mine egne tanker, nød friheden uden tøj og duften af forår. Da jeg trak gardinerne fra, opdager jeg lidt efter at fyren i lejligheden lige overfor, netop denne morgen, OGSÅ havde besluttet sig for at lade solens stråler trænge ind i sin lejlighed. Han lige så nøgen og uforberedt som mig. Begge stod vi i et millisekund og kiggede forskrækkede på hinanden.

Mine tanker nåede i samme millisekund omkring forskellige måder at tackle situationen på. Er ikke så meget i tvivl om, hvorvidt hans tanker nok har taget nogle af de samme krumspring. Skulle jeg smide mig hurtigt ned på gulvet, med risiko for i hvert aldrig at kunne få børn. Skulle jeg bare lade som om jeg ikke havde set ham, hvilket ville være usandsynligt med den øjenkontakt vi allerede havde haft. Jeg valgte i stedet en tredje mulighed. Nemlig at smile til ham og vinke hurtigt. Hvad pokker skal man ellers gøre! Situationen behøvede da ikke at blive gjordt mere pinlig end den allerede var. 

Grinte lidt af det resten af dagen. Synes kun det var lidt sjovt, at jeg nu var blevet den nøgne fyr på fjerde.