Min værste date… ever! - en udfordring.
Ajep har udfordret mig til at skrive om min værste date… ever! Hvilket jeg selvfølgelig så må gøre. Inden jeg starter må jeg fortælle at jeg virkelig ikke har været på ret mange dates. Sjovt nok er de fleste af mine dates endt med flere møder og enkelte er endt med egentlige forhold.
En af de mere ærgerlige jeg umiddelbart kan huske, må være en date jeg var på sommeren ´06. Det var da jeg lige var begyndt at date fyre i stedet for piger, så forventningerne var store og nevøsiteten ligeså stor. Jeg havde mødt en super sød fyr på Boyfriend.dk og havde skrevet rigtig meget sammen med ham. Vi ringede sammen næsten hver dag og sms-beskederne blev af sødere og sødere karakter. Jeg havde set et par ansigtsbilleder, og hans store smil gav mig smil på læberne inden jeg skulle sove. Alle andre potentielle dates blev lagt på is. I stedet troede jeg på ham.
Da vi endelig skulle mødes, stod solen højt på himlen og sommeren bragede over det danske land. Havde taget lækkert tøj på og glædede mig bare til at se ham i levende live. Da han ringede for at spørge hvor jeg stod henne, sprang mit hjerte et slag over. Jeg drejede flere gange rundt om mig selv da han spurgte om jeg var hottien i den hvide skjorte og de store solbriller. Kiggede rundt over Rådhuspladsen - Ja, det var da jeg var så grøn og kikset at jeg lavede stævnemøder på Rådhuspladsen - og forsøgte at finde det billede af ham jeg havde i hovedet. Da jeg så en kigge på mig med en mobil i øret, tænkte jeg bare: Nå! Han lignede slet(!) ikke ham jeg troede jeg havde snakket med. Tænkte at han jo var sød i telefonen, så nok også face to face.
Det blev en meget laaang gåtur rundt i København. Lang på flere måder. Mange kilometer rundt i byen, men også en mentalt lang gåtur. Rigtig mange gange - alt for mange gange - forsøgte hjernen at frembringe en flugtrute og en undskyldning for at benytte den. Vi snakkede egentlig rigtig godt sammen og morede os, men min skuffelse ødelagde bare det hele. Fik det andet til at falde til jorden. Derfor ved jeg heller ikke hvorfor jeg sagde ja til en kaffe sidst på gåturen. Skulle bare være taget hjem. I stedet endte jeg med at sidde der endnu en time, uden at være psykisk til stede. I stedet var tankerne på de dates, der var blevet skubbet til side for ham. På ALT andet end ham, os og kaffen. Hørte kun brudstykker når han snakkede om næste gang og om “os” efter daten. Til sidst fandt jeg dog endelige på en undskyldning og forsvandt derfra. Et eller andet sted flov over at være så overfladisk, at jeg ikke kunne lade være med at lade den første skuffelse over hvordan han så ud, overskygge resten af daten.
Tror faktisk han fangede min manglende interesse, for vi skrev kun sammen få gange efter og så gik det i sig selv.
Den dag skrev jeg kun en linje i min dagbog: Kan virkeligheden afløse fantasien uden at skuffe?
Ja, det var så det værste jeg kunne komme i tanke om. Ikke specielt underholdende eller specielt slemt. Slemt da jeg sad der! Men mit bedste bud, eftersom mit dates-register ikke er særlig langt.
Kaster udfordringen videre til:
Jeg takker. Hm.. jeg kan umiddelbart ikke komme i tanke om en forfærdelig date. Må granske det fortrængte.
Jeg måtte også gemmerne igennem, men så kom der også spøgelser frem….
Din date lød som noget jeg kunne ha’ fortalt…har haft en date, hvor jeg havde præcis samme oplevelse…meget rart jeg ikke er den eneste:o)
Hvor befriende med et jordnært indlæg om det her!
Derudover tak for opmærksomheden
Men jeg er jo en slubbert til de dér stafet-ting i Blogland og springer altså over. Om ikke andet så fordi jeg ikke har en skid spændende/givende at skrive om det her emne. Jeg har kun været på ganske få dates. Og dem, jeg har været på, har været hyggelige nok. Hverken mere eller mindre. End of Story.
Mixi - Ked af at høre du har haft samme oplevelse. Det er ikke sjovt
Stilet - Ja, jeg har heller ikke oplevet de vildt pinlige eller kiksede dates, så tog den her, fordi den alligevel var akavet på en anden måde end direkte pinlig. Og fordi jeg selv var en del af problemet ved den date.
Helt okay du har meldt pas. Det er der flere der har gjort, så åbenbart har alle ikke de der forfærdelige dates i gemmerne.
Tak for kommentarerne.
Hey Mikael..
Synes faktisk det lød ret slemt, specielt at du ikke kunne krabbe dig udenom kaffen.. gys.. Underholdende..? Jo tak.. det synes jeg klart det var..
Så nej, virlkeligheden kan sikkert ikke overgå fantasien uden at skuffe lidt.. på den ene eller den anden måde..
Hov Brownie, faldt over dette GAMLE indlæg og kan se at jeg aldrig har svaret dig. Hvor ubehøvlet!
Men glad for at min kiksede date kunne underholde lidt. Slev kan jeg sa også grine når jeg tænker tilbage, men hvor var de minutter dog lange! Øv!
Fantasien overgår nok altid lidt virkeligheden. Vel derfor det ér fantasi. Der hvor realiteterne ikke spiller ind, spiller vores tanker os nok et puds og pynter lidt på tingene.
Et forsinket tak for kommentaren.