URBANblog

Flammen og Citronen.

Normalt vil jeg nok afholde mig fra at bruge pladsen på min blog til at omtale film jeg har set, men i går så jeg Flammen og Citronen og den har rumsteret i mit hoved hele dagen, så nu prøver jeg alligevel bloggen for at rense tankerne.

Hele historien om de to modstandsfolk er gribende og når lyset tændes sidder man tilbage med en mærkelig fornemmelse i kroppen og en masse tanker snurrende i hovedet. Sikke en forfærdelig tid. En tid præget af koldt blod, egenrådighed og letkøbt loyalitet. Jeg tror ikke det er muligt at sætte sig ind i følelsen af at være borger i et besat land, men filmen giver et virkelig medrivende og malende billede af hvordan det må have været. Hvordan venner bliver fjender. Hvordan naboen kan være en potentiel fare og hvordan mistanke og mistillid kan æde et menneske op. Kynismen sejrer og handlinger bliver blottet for følelser. Mord bliver dagligdag og medmenneskelighed hører friheden til. En frihed nogle stolte individer gav deres liv for at få tilbage.

Den usikkerhed der må have luret bag de nedrullede gardiner og rundt om hjørnet, kan ikke andet end have haft en voldsom effekt på danskerne i besættelsestiden. Tænk at muligheden for frihed eller simplere rigdom kunne få tidligere venner til at gå på kompromis med deres egen stolthed og venskabsbånd. Tænk at skulle være på konstant vagt i forsøget på at leve et liv udenom den besættende magt. En magt der ikke kun lægger beslag på det jordiske gods, men også den mentale tankes frihed. Utrygheden og usikkerheden kan ikke have levnet meget plads til positive tanker.

Det er et stykke historie vi ikke må glemme. Den historiske betydning er lærerig for enhver der ikke har været udsat for lignende prøvelser, som danskerne under 2. Verdenskrig. Så se filmen og lad jeres tanker vandre.

4 Kommentarer

  1. Tina Thomsen d. 29. marts 2008

    At filmen stadig rumstere betyder vel blot, at den har sat et aftryk! Jeg vil med sikkerhed tage opfordringen op, og lade tankerne vandre.

    http://www.tinathomsen.wordpress.com

  2. Mikael83 d. 30. marts 2008

    Tina - Den har helt sikkert sat et aftryk. Når en film kan rumstere i hovedet i dagene efter, har den en anden værdi end bare underholdning.

    Tak for kommentaren.

  3. ajep d. 30. marts 2008

    Hmmm nu må det da høre op, jeg var også i biffen og se Flammen og Citronen i fredags. :) Jeg var i Dagmar, hvor var du?

    Seriøst en god dansk film, vi alle bør ta’ ind og se. Skulle til at skrive om den, da jeg sÃ¥ du havde gjort det :)

  4. Mikael83 d. 30. marts 2008

    Ajep - Jeg var i Imperial. Og endda på Masken inden. Kiggede efter dig. ;)
    Ja, jeg tog tjansen denne omgang. :)

Skriv en kommentar