URBANblog

Juleføjetonen i Urban del 7.

Cegebes del 6 

 Skulle hun tage den eller bare koncentrere sig om at blive levende igen? Tog sig sammen og tænkte at hun måske kunne få svar på en masse af sine spørgsmål, angående aftenens og nattens udskejelser, nu frem for senere. Måske finde ud af hvis lagner hun var vågnet op på. Om ikke andet så hvor I København hun befandt sig. Med rystende hænder, en blanding af tømmermænd og nervøsitet, tog hun telefonen op til øret og kom med et mislykket forsøg på at lyde frisk, da hun svarede: “Det er Marie.”

Et ALT for friskt “Det er Morten” blev sendt retur. Morten? Ham den buttede fra it-afdelingen? Du er simpelthen for dum Marie, hvis du har gjort det. Du vil aldrig kunne vise dig på kontoret igen. Eller hov, måske ham med den lækre krop fra marketing? Nej, hvad ville han dog se i hende. Du drømmer Marie! Kiggede igen på foto-kopien. Hmm, de faste baller passede nu egentlig meget godt til indholdet af de stramme jeans, hun og de andre kvinder på kontoret ofte faldt i staver over, når han kom fordi deres pladser. Fed scoring Marie! Nu har det bare IKKE at være endnu en drøm.

“Ja, Morten fra i går aftes. Er du vågen? Håber du har sovet godt. Du så dejlig ud da jeg gik.” Jublen begyndte at overdøve smerten i maven. Hvis balancen havde tilladt det var hun begyndt at hoppe. Stemmen var hans! “Ligger du stadig i sengen? Jeg er hjemme med morgenbrød om lidt. Er der noget særligt du vil ha’?”

Marie kiggede ned på indholdet på jorden, opdagede at ikke alt var havnet der, men også på den fine top og indså smagen i munden ikke kunne klares med bare én pakke V6. Hvad skulle hun svare?

13 Kommentarer

  1. Lonni d. 10. december 2007

    Bortset fra det der på den fine toppen ;) så må jeg sige, at vi nærmer os en happy ending? :)

  2. Michael / tumle d. 10. december 2007

    Lonni: Der er ingen, der kan sige happy ende før jeg har skrevet morderindlægget den 18 :D

  3. spacemermaid d. 10. december 2007

    Spændingen stiger :-)

    Vil gå igang med næste indlæg. Håber jeg kan løfte den tunge arv af perle-kapitler.

    Morderafsnit? Gisp. Ja det kunne være sjovt med forskellige genrer. Sådan at næste skal lave det om til en gyser, så kommer komedien og tragedien. Mit ryger nok lidt over i et mysterie…

  4. Michael / tumle d. 10. december 2007

    Space: Hvis du ligger op til et, kan det være, at jeg tager livet af nogen eller noget :) Måske en lille blød kanin :D

  5. spacemermaid d. 10. december 2007

    Så nu er det publiceret. Alt kan ske…. du du duuu

  6. - aj - d. 10. december 2007

    Michael/tumle: lad os se, om jeg ikke gir’ dig en udfordring mht. at skrive et morderafsnit. Er da glad for jeg skal skrive før dig, når du sådan vil ta’ livet af folk. :-)

  7. spacemermaid d. 10. december 2007

    Aj - så må du hellere introducere flere personer, så det ikke er stakkels Marie, der skal lade livet. Medmindre det da bliver en ren “Forbrydelsen” :-D

    Jeg er også glad for at jeg nåede at skrive, før psykopaten med den løse økse slap fri ;-)

  8. Mikael83 d. 10. december 2007

    Lonni - Ja det er jul, så lidt lykke skal der være. Men ser ud til at Maries skæbne kommer til at ændre sig indtil afslutningen. Bliver helt nervøs for hvad Tumle udsætter hende for.

    Space - Ja kunne faktisk være skægt med den udfordring. :) God efterfølger du har skrevet.

    Tumle - Nu skal du altså være sød ved den stakkels Marie. :P Hvordan ville du have det hvis du havde tømmermænd og nogen prøvede at slå dig ihjel? ;)

    AJ - Ja, giv ham lidt at lege med. :P

    Med de kommentarer glæder jeg mig til at følge resten af føljetonen.

  9. spacemermaid d. 10. december 2007

    Mikael - ved ikke om det var skjult reklame, men fik lyst til at spise V6, da jeg havde læst din historie :-)

  10. Mikael83 d. 10. december 2007

    Hehe, du skulle bare vide hvad jeg får for det. :P

  11. Mikael83 d. 10. december 2007

    - Må for god ordens skyld nok hellere lige sige at jeg selvfølgelig ikke modtager nogen penge for mit arbejde på bloggen eller for at reklamere.

  12. Michael / tumle d. 10. december 2007

    Hehe jeg tror, at det afsnit jeg skal skrive, kommer til at bære præg af, hvor stresset jeg er med min hovedopgave.. Men jeg lover ikke at slå nogen ihjel, der starter med M. (Kun hvis en kanin hedder musse) :)

    Og kan også være, at jeg holder mig væk fra døden og kun lader noget næsten-dræbende-lemlæstelse komme med?

  13. Mikael83 d. 10. december 2007

    Hehe, mit blev skrevet kl 1 om natten efter teater og middag med en veninde. Og en flaske champagne. ;) Alt kan lade sig gøre.

    Glæder mig til at læse dit afsnit. :)

Skriv en kommentar