Jeg har ikke sovet i nat, men alligevel er kroppen ved at sprænges af energi. Sommerfuglene flokkes i maven og vingeslagene truer konstant med at slå pusten ud af mig. Smilet vidner heller ikke om den manglende nattesøvn. Tværtimod ligner det nok nærmere at jeg har sovet på en blød pude af rosenblade i en sky af lykke.
Vi har længe snakket sammen, men først i mandags så vi hinanden for første gang. Der mødtes vi som venner og der var vitterlig ikke mere i det. Alligevel trak lysten til et gensyn allerede i onsdags og igen i aftes, hvor han så kom forbi til en snak og et glas vin. Det var vist ret tydeligt for os begge at der var en en vis form for interesse, men uden der rigtig skete noget. Dog overvandt modet og følelserne til sidst nervøsiteten og jeg tog mig sammen til at spørge om jeg måtte kysse ham. Lidt efter mødtes vores læber og smilet glimtede i øjnene hos os begge. Flere kys fulgte hvor rusen susede rundt i kroppen og truede med at bryde ud i et kæmpe lykkesskrig. Da det var blevet sent spurgte jeg om han ville blive og sove. Efter lidt tøven og snak om at der ikke skulle ske noget takkede han ja.
Med det resultat at jeg som sagt ikke har sovet i nat. Tankerne forstyrrede og adrenalinen kørte i kroppen, så ethvert forsøg på at falde i søvn blev spoleret. Lysten til hele tiden at gribe om hinanden var stor, men hurtigt efter blev det for varmt og vi lå igen side om side, stirrende på en usynlig plet i loftet. Tænkte slet ikke på sex. Lysten var der. Klart! Men ville ikke ødelægge noget med ham. Der er et eller særligt over ham, som får mig til at tænke meget dybere end på sex. Sex kommer tids nok, hvis jeg får lov til at se ham igen. I nat kunne jeg kun tænke på ham, på os. Lå med et saligt smil og en indre lykkestyret latter. Men søvnen udeblev igen og igen.
Normalt har jeg ikke det store problem med at sove med en fremmed ved siden af mig. Det har jeg gjort før. Både i egen og i fremmede senge. Men jeg har åbenbart alligevel stadig ikke vænnet mig helt til at sove med en anden ved siden af mig. I hvert fald ikke en som trykker på nogle knapper i mig, der gør at særlige tanker blive vækket til live. Tanker der farer rundt i hovedet. Sommerfugle der emmer af liv i maven. Tanker der får behovet for søvn til at blegne. Fornuften farer rundt i øst og vest og en lyksalig følelse af at kunne erobre verden dér fra pudens bløde leje, med en dejlig fyrs arme omkring sig, gør at søvn virker stærkt overvurderet. I stedet skal hvert eneste sekund nydes og huskes.
Da jeg kom ud af badet i morges, gik jeg nøgen i soveværelset for at tage tøj på. Tænkte at han nok stadig sov. Om ikke andet kunne jeg måske pirre ham lidt. En træt stemme - ja, han havde sovet fint - sagde at det var et flot syn, som jeg stod der nøgen med ryggen til ham. Smilet voksede og jeg fangede hans øjne i spejlet. Sikke en nat!

På samme tid lettelse og nervøsitet i sindet. Indtil nu føler jeg selv jeg har haft kontrol over hvem der kender til alle sider af mig, derved forstået også min biseksualitet. Jeg har selv her i dagbogen skrevet at jeg så frem til at rygtemaskinen kunne overtage rollen som budbringer, og i dag meldte der sig pludselig en chance/risiko for at rygtet kunne sive hurtigt, hvilket gav en lettelse, men samtidig meldte sveden på panden sig og nervøsiteten fik blodet til at løbe hurtigere i kroppen, for risikoen for at nogle af mine nærmeste når at høre rygtet fra anden side før jeg selv får chancen for at fortælle sandheden blev pludselig uhyggelig aktuel. Situationen hvor jeg risikerer at miste kontrollen over den proces jeg er i lige nu kom hurtigt tæt på.
Situationen hvor jeg bliver indhentet af rygtet i kapløbet om at komme først med ”nyheden”. Hvis bare de få jeg har i tankerne vidste besked ville jeg hellere end gerne tage et hvil og lade rygtet overhale mig…

Sad i går sammen med en der stillede spørgsmål, ikke ved mig, men ang. min biseksualitet. Han sagde at jeg nok ville ende sammen med en pige i sidste ende fordi det er den nemme løsning. Løsningen hvor man åbent kan vise sin kærlighed og ikke skal frygte omverdenens fordomme. Løsningen hvor man kan få børn , familie og leve op til de ”almindelige” normer.
Det er muligt jeg ender sammen med en pige i sidste ende, men hvis den person jeg forelsker mig inderligt i er en fyr, så må det da være den nemme løsning. Den løsning hvor jeg kan være glad og gå uden bekymring, fordi jeg netop er sammen med en jeg elsker og sætter stor pris på. Løsningen hvor jeg kan komme hjem, kigge kæresten i øjnene og synes livet pludselig er meget nemmere og overskueligt.
Hellere leve efter hvad der er nemt for mig, end hvad det er verden omkring mig har det nemt ved.

En god ven, en respekteret og afholdt læremester, en stor inspiration og en stor forfatter har endelig fået fred. En død der på samme tid glæder og giver klump i halsen. Glæde da han endelig fik fred fra sygdommen der plagede, men sorg da det har været et venskab uden sidestykke. En oplevelse der ikke kan værdisættes, men altid vil stå som noget enestående. Manden vil blive savnet, men al den bagage, viden og inspiration jeg har fået fra ham vil aldrig forsvinde fra mit sind. Så stor en indflydelse forsvinder ikke blot fordi manden bag ikke længere er her til fortsat at berige én. Når jeg arbejder er det med ham i tankerne og de vise ord i baghovedet. Han vil ikke længere kunne svare på mine spørgsmål eller give den fornødne hjælp, men den hjælp jeg allerede har fået vil til hver en tid støtte mig på min vej. Det har været et af dens slags venskaber andre har svært ved at forstå, men hvor de to der omkredses af de gengældte følelser ikke betvivler det. Et af den slags venskaber der altid vil have en særlig plads selvom det er blevet afbrudt.??

Kære Vagn, tak for alt du har givet mig.

Når ens omvæltning i livet, i hverdagen, i øjeblikket får indflydelse på ens omgangskreds, får man pludselig dårlig samvittighed. Vel at mærke når det kan være i negativ retning.
Fortalte i går en veninde at hun godt kunne vænne sig til tanken om et jeg kunne komme og præsentere en fyr. Hun tog det meget pænt og er glad på mine vegne, men det kom utvivlsomt bag på hende. Det hun har det værst med, er at hun nu skal høre på “hvad sagde jeg” -kommentarerne fra dem hun indtil nu har afvist når de er kommet og spurgt om ham Mikael ikke er bøsse. Fordi hun selv har været så overbevist, har hun virkelig taget kampen for mig når folk har antydet at jeg skulle være til fyre. Dem kommer hun nu til at skulle stå overfor igen med en ny viden og så skulle æde sine ord igen. Jeg sætter ubeskrivelig pris på at hun på den måde har modtaget skuddene for at skåne mig og hun har svaret i overensstemmelse med hendes egen overbevisning, men derfor har jeg det virkeligt dårligt med at hun nu skal “tabe ansigt” overfor en række mennesker. Hun vil komme i nogle situationer hvor jeg til hver en tid ville stille mig foran hende og tage skuddene, da det jo i sidste ende er mig de er sigtet mod. At mine kære skal besværes af at jeg nu har valgt at leve livet, tager toppen af glæden. Ligeledes er det når de der ved det, kommer og siger de virkelig synes det er ubehageligt at skulle gå med en viden og ikke vide hvordan de skal behandle den og give den videre hvis folk spørger dem. Det er bekymringer på bekostning af mig og det liv jeg lever. Bekymringer det ikke er rimeligt de skal have, men bekymringer og problemer jeg med rimelighed selv må tage på mine skuldre. Jeg har bedt dem svare som de har det bedst med og så lade mig tage det der måtte komme. Det er mit liv, mine glæder og ikke mindst mine bekymringer, derfor skal det ikke bringe dem i situationer der kan blive ubehagelige eller akavede.