Forstår ikke folk har samvittighed til at stille det spørgsmål til vildt fremmede, bekendte eller sågar venner. Der er meget man aldrig kunne finde på at spørge andre om af ren moralske grunde. Men lige hvad angår hetero vs. homo, er det tilsyneladende blevet legalt at stille et så personligt spørgsmål. Jeg er træt af blive spurgt. Jeg spørger da heller ikke til hvad slags sex de dyrker med deres respektive kærester. For det rager ikke mig! Men mange synes åbenbart det er absolut nødvendigt for deres overlevelse at vide om en tilfældig fyr på diskoteket er homo eller ej. -Måske de skal have opklaring af et væddemål eller “bare er nysgerrige” *fnis fnis*. Nå, jeg er lidt ligeglad, smut!! Eller når kollegaer man burde have et udelukkende professionelt forhold til, pludselig slynger spørgsmålet ud midt i frokostsalaten… Øh, så sidder man dér og bliver både lidt trængt op i en krog og irriteret. Dem rager det heller ikke. Når det er ens nære venner der begynder at spørge til det, kan jeg måske begynde at have en anelse af overbærenhed i sindet, men når det kommer som en henkastet bemærkning eller et flyvsk spørgsmål - angst for at spørge direkte? - kan de være nok så gode venner. Jeg gider ikke svare på det. Kommer jo nok og fortæller når der er noget at fortælle. Jeg render da heller ikke rundt og spørger fremmede, bekendte eller venner om de er til urinsex!! - Eller det vil sige, det er jeg konsekvent begyndt at gøre nu når folk stiller spørgsmålet:
“Er du bøsse?”